mandag den 15. august 2011

Oplevelser over storebælt

Jeg ved godt at der er mange der ikke bryder sig om det, men JEG elsker at køre i tog. Det er en fantastisk mulighed for at få oplevelser og for at møde nye mennesker (hvis man er åben selvfølgelig). Jeg er ikke bleg for at komplimentere eller snakke til en vildt fremmed, så et sted som dette er perfekt for mig hvis jeg vil skabe nye bekendtskaber. Jeg tager tit mellem Roskilde og Nyborg, og sidst jeg gjorde det i Fredags og igår, fik jeg da også lært en ny at kende.

Hvad der gør det værd at køre langt med toget:
Sød fyr ved skinnerne:
Så står jeg der på Roskilde st. og ser en bænk i den anden ende, hvor der sidder en ung fyr. Egentlig skulle jeg bare spørge ham hvad klokken var, men det blev til en samtale hele vejen fra Roskilde til Nyborg uden tøven overhovedet. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Arbejde, skole, fritid, hvor vi skulle hen, hvad vi skulle osv. Og det var utroligt rart og befriende at snakke med en som ingenting vidste om mig på forhånd. Det viste sig jo også at han var rigtig sød, så vi udvekslede numre og snakkede i telefon dagen efter.

At gøre sig dummere end man er:
På vej hjem fra Nyborg kommer der en ung blond pige ind i toget. Hun snakker i telefon. Og hun ligger bestemt ikke skjul på at hun er en lille smule blank og forvirret. Hun ringer op til flere forskellige og nærmest praler med at "ej, nu kom jeg også til at køre for langt, så er på vej tilbage". Altså jeg tror jeg havde været ret pinlig over sådan en bummert, og havde bestemt ikke snakket højt om det hvis det var mig. Damen til venstre for mig og jeg selv, kunne ikke holde grinet lidt tilbage, for hun så altså dum ud, som hun stod og gjorde grin med sig selv.

Smil til verden, og den smiler til dig:
Ja, jeg ved godt det er en kliché, men der ligger nu noget sandhed i den. Og toget er da et perfekt sted og bringe glæde og smil frem hos andre mennesker, for det er de færreste der er glade på en togtur hvor der bliver mast og skubbet, for at folk kan komme frem og tilbage. Og hvem har egentlig mere brug for et smil, end hende der går ind i dig med sin kuffert? Ja, lad være med at stirre ondt på hende, smil til hende, og se smilet komme frem hos hende. Det er da fantastisk, at gøre selv de mest vrede mennesker glade:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar